Garderobe

Der findes ikke dårligt vejr kun forkert påklædning. Vi vil derfor bede dig om altid at sørge for, at dit barn har passende overtøj med, og at der er det nødvendige skiftetøj i på dit barns rum.

Børnehuset Kregme

Praktisk tøj til en aktiv dag

Hverdagen i børnehuset kan være et beskidt arbejde! Der skal males, leges med sand og mudder, kravles i krogene og meget mere. Det er derfor vigtigt, at dit barn er klædt på til aktiv leg og kreative aktiviteter.

I Brøenehuset Kregme er vi er ude hver dag, hvad enten det regner, sner eller solen skinner. 

Vi vil derfor bede jer om at sørge for, at jeres barn har sæsonpassende overtøj i sin garderobe, så jeres barn er klædt på til vejrforholdene og kan være med i vores udensørsaktiviteter.

Skiftetøj til små og store uheld

Husk at tjekke jeres barns garderobe jævnligt så den er opdateret. Der kommer nemt til at ligge tøj jeres barn er vokset fra, eller der mangler noget når uheldet er ude.

Børnehuset har meget lidt lånetøj og fodtøj, det er derfor vigtigt, at I selv er opmærksomme på at sørge for passende skiftetøj og overtøj. 

Alle børn der bruger ble skal selv medbringe bleer.

Året rundt

Til hverdag og hver en tid

Hele året rundt er det vigtigt, at dit barn har skiftetøj (minimum et helt sæt) i garderoben.

  • Regntøj og gummistøvler.
  • Derudover er det vigtigt, at dit barn har sæsonpassende overtøj.
  • Indendørssko/sutsko eller et par tykke sokker.
  • Hue eller hat alt efter årstiden.

Vinterhalvåret

  • Om vinteren er det vigtigt med en god flyverdragt eller to-delt sæt, huer og vanter - gerne flere par samt en varm trøje.
  • Af fodtøj er det nødvendigt med varme støvler og gerne et par termogummistøvler.
  • Sutsko eller tykke strømper er også rart i de kolde måneder.

Sommerhalvåret

  • Om sommeren har dit barn brug for en tynd langærmet bluse, så når solen er skarp kan vi skærme dit barn for skadende stråler.
  • Det er også vigtigt, at dit barn har en solhat eller kasket samt sandaler - Vær opmærksom på at klipklappere er fine, men de er ikke gode at løbe, gå tur i eller cykle i.

Overgangsmånederne

  • I overgangsmånederne har dit barn brug for et sæt termotøj.
  • Det er derudover en god ide med en strik- eller fleecetrøje.
  • Termogummistøvler er klart at anbefale til en dag på legepladsen.
  • Hue og vanter til de kolde og blæsende dage.
Sidst opdateret 5. april 2018