At starte i børnehuset

At starte i vuggestue eller børnehave er en stor ting i dit barns og dit liv. Her er lidt praktisk information omkring opstart i Børnehuset Kregme.

Børnehuset Kregme

Når dit barn tilbydes en plads i Børnehuset Kregme er det vigtigt, at I følger pladsanvisningens procedure for accept af pladsen.

I må meget gerne kontakte os, når I takker ja til pladsen.

Velkomstbrev 

I vil modtage et velkomstbrev fra Børnehuset, med en vejledning til tabulex, hvor i skal oprette jer som forældre og udfylde et stamkort, så vi har de oplysninger vi kan få brug for.

Kom på besøg

Vi vil meget gerne have, at I kommer på besøg inden jeres barn begynder.

Vi vil bede jer om at kontakte os og aftale en dag for besøget, så vi kan tage ekstra godt imod jer.

Indkøring af dit barn

Når dit barn begynder i institutionen, aftaler I en indkøring med stuens personale.

Det er meget individuelt, hvordan indkøringen passer det enkelte barn/familie bedst, så det er en god ide at sætte noget tid af og aftale nærmere, når dit barn starter.

Hvis dit barn i forvejen går i en pasningsordning i kommunen, så er det aftalt at sikre en god overgang.

Overgang fra vuggestue til børnehave

Der er altid plads på en af vores børnehavegrupper til vores egne vuggestuebørn medmindre andet ønskes.

Sidst opdateret 5. april 2018